om os

Fleksi er ikke bare en poseholder – det er en bæredygtig løsning, der gør en forskel

Jonas Borge

Mit navn er Jonas Borge, jeg er 27 år gammel og bor og arbejder som frivillig på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet), som en del af deres giv-et-år program. Det gør jeg fordi, at jeg er utroligt frustreret over at unge i vores samfund, mistrives i en absurd grad. Det vil jeg gerne gøre noget ved.

Jeg har desuden en bachelor i Design og Innovation fra DTU, og planlægger at tage kandidaten når jeg afslutter mit år på Ungdomsøen. Generelt interesserer jeg mig meget for teknologi, design, håndværk og sport. Jeg har også et grundforløb fra Møbelsnedkeruddannelsen, som faktisk er der hvor Fleksi begyndte, og arbejder ofte på små projekter på øens værksted.